Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Bekymring for corona og Fed skaber negative markeder - NY

8/7 09:20

De asiatiske aktier faldt til det laveste niveau i seks uger efter fortsatte tab på kinesiske teknologiaktier, der er på børsen i Hongkong. Samtidig er der bekymring for de stigende antal coronasmittede i Japan og Sydkorea.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en tilbagegang på 1,0 pct., til det laveste niveau siden maj. Det betyder også, at indekset styrer mod dets syvende dag i minus i træk.

- Markedet er bekymret for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil stramme pengepolitikken på grund af den stadig stigende inflation, og vi tror, at Kinas pengepolitik også vil blive mærket af mulige effekter fra markedsudsving på oversøiske markeder, skriver CICC analytiker til Bloomberg News.

De japanske aktier falder, mens regeringen planlægger at indføre undtagelsestilstand i Tokyo på grund af stigende coronasmitte. Også de sydkoreanske aktier falder, mens landet når rekord for daglige smittetilfælde.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225 faldt på 0,9 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, sluddede med et minus på 0,9 pct.

Det australske ASX-200-indeks steg med 0,2 pct. I Taiwan lukkede Taiex-indekset i plus med 0,1 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, faldt 1,0 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 har oplevet fald på henholdsvis 0,9 og 1,2 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 2,8 pct., og dermed er dette års fremgang ved at være forduftet.

På Hongkong-børsen er der især pres på de store teknologiselskaber, hvor det kinesiske Tripadvisor- og Groupon-selskab Meituan dykker med 5,6 pct. og Alibaba og Tencent taber 3,7 pct.

Udsalget i teknologiaktierne kommer, efter at de kinesiske cyberspace-myndigheder i weekenden pludselig beordrede app-butikkerne til at fjerne distributionen af samkørselstjenesten Didis app.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,9
Topix-0,9
Hongkongs Hang Seng-2,8
China Shanghai Composite-0,9
China CSI 300
-1,2
Taiwan Taiex+0,1
Sydkoreas Kospi-1,0
Indiens BSE Sensex-0,5
Singapores STI-0,7
Sydney ASX 200+0,2

Indeksværdi klokken 08.40.

/ritzau/FINANS