Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novartis slår forventningerne efter god vækst i nøgleprodukter

21/7 08:49

Pæn vækst til flere af nøgleprodukterne var med til at trække salget hos den schweiziske medicinalkoncern Novartis i vejret i andet kvartal.

Her voksede omsætningen derfor med 9 pct. til 12,96 mia. dollar mod ventet 12,49 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Og de stærke takter fortsatte også længere ned i resultatopgørelsen, hvor Novartis på de nedre linjer kunne præsentere en kerneindtjening per aktie på 1,66 dollar mod ventet 1,54 dollar blandt analytikerne.

Novartis sælger nu også sklerosemidlet Kesimpta, der er baseret på danske Genmabs Ofatumumab. Midlet blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, sidste år og af den europæiske ækvivalent, EMA, tidligere i år.

/ritzau/FINANS