USA: Olielagre steg 2,1 mio i sidste uge - ventet fald på 3,91 mio -NY
21/7 16:48
De amerikanske råolielagre steg med 2,1 mio. tønder i den forgangne uge, viser en opgørelse fra det amerikanske energiministerium onsdag eftermiddag.
Det var langt mere end det, økonomerne havde ventet, da de ifølge Bloomberg havde regnet med et fald på 3,91 mio. tønder.
Oliepriserne stiger umiddelbart efter offentliggørelsen.
Nordsøolien Brent ligger således højere i 71,68 dollar for en tønde, mens en tønde klokken 16.30 kostede 71,20 dollar.
Ligeledes stiger prisen på den amerikanske referenceolie, WTI, til 69,73 dollar for en tønde. Op til offentliggørelsen af de amerikanske lagertal kostede en tønde 69,18 dollar.
For lagrene af benzin var der tale om en et fald på 0,1 mio. tønder. Her var der ventet et minus på 1,04 mio. tønder.
De amerikanske lagre af destillater faldt med 1,34 mio. tønder mod et ventet løft på 1,16 mio. tønder.
/ritzau/FINANS