Onsdagens aviser med Mærsk, Sydbank og Carlsberg
4/8 06:32
BØRSEN
TÅRNHØJE FRAGTPRISER FORGYLDER MÆRSK
Prisen på containerfragt eksploderer. Det får aktiekurserne til at stige hos containerrederierne og frustrationen til at vokse hos kunderne. (Forside, side 6-7)
JULETRÆSPRODUCENTER PROTESTERER MOD SYDBANK
En gruppe af juletræsproducenter betler for en advokatundersøgelse af, hvad der beregnes som voldsom konkurrenceforvridning, efter at Sydbank overtog juletræsproducenten Green Team fra kapitalfonden Adelis. (Side 2)
CHEFSTRATEG FØR REGNSKABER: SÆLG UD AF DYRE DANSKE AKTIER
Aktierne i danske selskaber er blevet så dyre, at der kun er begrænset plads til kurshop oven på regnskaberne, mener chefstrateg i Nordea. (Side 12-13)
BERLINGSKE BUSINESS
BOMSTÆRK DANSK KRONE VARSLER NY RENTESÆNKNING
For sjette måned i træk måtte Nationalbanken sælge danske kroner for at svække den over for euroen. Danske Bank forudser derfor en selvstændig dansk rentenedsættelse inden for de kommende måneder. (Side 2)
MÆRSKS STORE OPJUSTERING IMPONERER ANALYTIKERE – FLERE ER I KØLVANDET
Danmarks største virksomhed målt på omsætning opjusterede mandag forventningerne til årets resultat med 4 mia. dollar. Ifølge Sydbanks Mærsk-analytiker skyldes udviklingen den store efterspørgsel på fragt og et kaotisk marked – og Mærsks positive udvikling ser ud til at fortsætte. (Side 7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
CARLSBERG OG ROYAL UNIBREW SATSER STORT PÅ ØL UDEN ALKOHOL
Danskerne har fået fidus til alkoholfri øl, og det lukrerer både de to store bryggerier samt flere små bryghuse på i en indædt kamp på det nye marked. Både salget af bryggeriernes alkoholfri øl og antallet af alkoholfri varianter satte rekord i 2020. (Forside, side 10-11)
TRAFIKKEN I LUFTHAVNE STIGER UGE FOR UGE
Lufthavnene i både Billund og Aalborg havde mange flere passagerer i juli. Især chartertrafikken havde fremgang, efter at danskerne har fået mulighederne og rejselysten tilbage. (Side 4)
INVESTOR SKOSER MÆRSKS STORE AKTIETILBAGEKØB
A.P. Møller-Mærsk risikerer at dumme sig, når selskabet gennemfører store aktietilbagekøb midt i et historisk boom. Sådan lyder det fra en kapitalforvalter. (Side 4-5)
/ritzau/FINANS
