Asien: Positiv stemning med Tokyo og Singapore ude af markedet - NY
9/8 06:41
De asiatiske aktier holder fast i en positiv stemning fredag morgen, men handlen begrænses af helligdage i Japan og Singapore.
De resterende markeder følger efter udvikingen på Wall Street fredag, der sluttede med rekord i det brede marked efter en solid arbejdsmarkedsrapport, der igen sætter gang i spekulationer om, hvornår cen amerikanske centralbank starter fremrykkede stramninger af pengepolitikken i USA.
- Der er ikke megen uenighed om, at en meddelelse om stramninger kommer engang mellem september og december efterfulgt af egentlig nedtrapning engang mellem november og januar, siger strateg Rodrigo Catril fra NAB i Sydney til Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,3 pct.
Sideløbende indikerer de store amerikanske indeksfutures kursfald på 0,1-0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
Med Tokyo og Singapore ude af markedet, ligger de øvrige markeder med en generel positiv undertone.
På det kinesiske fastland sendes Shanghai Composite op med 1,0 pct., og CSI 300 stiger 1,3 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks trækker samtidig op med 0,9 pct.
På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul uændret, Taiwans Taiex-indeks falder 0,5 pct., mens Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 0,1 pct. kort før lukketid.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | Lukket |
| Topix | Lukket |
| Hongkongs Hang Seng | +0,9 |
| China Shanghai Composite | +1,0 |
| China CSI 300 | +1,3 |
| Taiwan Taiex | -0,5 |
| Sydkoreas Kospi | 0,0 |
| Indiens BSE Sensex | +0,5 |
| Singapores STI | Lukket |
| Sydney ASX 200 | +0,1 |
Indeksværdi klokken 6.15.
/ritzau/FINANS
