Tirsdagens aviser med Pandora, Vestas og Novo Nordisk
10/8 06:32
BØRSEN
ØKONOMER ØNSKER REGERINGEN TRÆDER PÅ BREMSEN
Kort før forhandlingerne om finansloven i slutningen af august kommer regeringens støttepartier og en stribe økonomer med en enslydende opfordring til finansminister Nicolai Wammen (S). De ønsker sig en markant opstramning af dansk økonomi. (Forside, side 12-13)
PANDORAS SALG UD AF BUTIKKER SKUFFER VURDERER JYSKE BANK
Ligesom en række andre virksomheder har Pandora opjusteret sine forventninger til 2021. Men det er alligevel ikke kun skønlæsning, mener Jyske Bank. (Side 2)
VESTAS' VENTURESATSNING SKYDER PENGE I KRANTEKNOLOGI
Vestas Ventures, der har skudt penge i endnu et selskab, har planer om at have 20 investeringer i portefølje om fem år. (Side 4)
BANKOPGØR FLOPPER: FIRMAER VIL IKKE LÅNE
Alt for få danske virksomheder vil låne penge via crowdfunding, selvom långiverne står i kø på de danske platforme. (Side 6-7)
BAVARIAN SER FREMSKRIDT I VACCINEFORHANDLING
Der skal milliarder på bordet, hvis Bavarian Nordic skal forvandle lovende forsøgsdata til en godkendt vaccine. Topchefen er fortrøstningsfuld. (Side 8)
FINANSHUS FRYGTER NYT PRES PÅ NOVO NORDISKS VÆKST
Står Novo Nordisk over for endnu et vækstknæk? Finanshus er bekymret for muligt pres på Novos vækstmotor. (Side 10)
ØRSTED OG VESTAS I APPEL: MÅL VIRKER IKKE UDEN HANDLING
Den globale opvarmning er menneskeskabt og kræver hurtig og drastisk handling, lyder det i ny FN-rapport. Topchefer fra Ørsted og Vestas sender åben appel til regeringer. (Side 16-17)
BERLINGSKE BUSINESS
DANSKERNE STØTTER AMBITIØS KLIMAPLAN TRODS "UREALISTISKE" MÅL
Det globale klima er på vej i den helt gale retning ifølge en ny rapport fra FN's klimapanel, og det ryster klimaordførere på Christiansborg. (Forside, side 3-5)
MILLIARDERNE SMULDRER FOR KINAS TEKNOLOGISKE RIGMÆND
På lidt over en måned har de lidt over 20 rigeste i Kina mistet næsten 550 mia. kr. som følge af myndighedernes indgreb mod landets teknologiselskaber. (Side 7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSK ØKONOMI FLIRTER MED OVEROPHEDNING I FLERE SEKTORER
Der er så godt gang i kedlerne under dansk økonomi, at flere eksperter nu foreslår, at man trækker i håndbremsen. (Forside, side 6-7)
EKSPORTLØFT OG DETAIL-TAL UDLØSER NY OPTIMISME
Pandemien præger fortsat den danske modebranche med usikkerhed på især eksportmarkeder. En ny analyse op til modeugen i København peger på, at dele af tøjhandlen kan komme rustet gennem krisen. (Side 4)
IVÆRKSÆTTER VIL NYTÆNKE HANDEL MED BRUGTE BILER
Den danske startup Dreivers har fået tilført 2 mio. kr. Stifteren håber at kunne sælge 15.000 biler i Danmark om året inden for de næste to til tre år. (Side 11)
/ritzau/FINANS
