Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greenmobility/DNB: Markant vækst venter forude - indleder med "køb"

16/8 11:58

Greenmobility kan se frem mod markant vækst i de kommende år, vurderer den norske storbank DNB, der indleder dækning af eldelebilstjenesten med anbefalingen "køb" og et kursmål på 200 kr.

Banken skriver i et notat, at markedet for delebiler er i hastig vækst drevet af en grøn megatrend, og selv om konkurrencen er stor, så er der er også rigelig plads til at boltre sig på.

Selv har Greenmobility en 2025-målsætning om at være tilstede i 35 byer mod de nuværende ni byer og at øge flåden af elbiler til over 10.000 fra i dag 950.

- Baseret på historikken, og vores forudsætninger om udrulningen af byer/biler, estimerer vi en omsætning på 652 mio. kr. i 2025, skriver DNB.

Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 75 pct. fra 2020.

DNB regner desuden med, at selskabet vil være overskudsgivende i 2027 og ser potentiale for en driftsmargin målt på EBIT på 25 pct. allerede om fire til fem år.

Greenmobility stiger mandag 4,2 pct. til 138 kr.

/ritzau/FINANS