Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NTG Group: Efterspørgsel på fragt sikrer bedre kvartal end før corona

16/8 17:56

NTG Group så i andet kvartal resultater væsentligt over niveauet før coronakrisen, der blev løftet af fragtmarkederne, som har været påvirket af flaskehalse som følge af nedlukninger.

Det fremgår af selskabets regnskab sent mandag eftermiddag.

- Ekstraordinære markedsforhold inden for luft- og havfragt fortsatte i andet kvartal uden indikationer på stabilisering - særligt i havfragten, skriver selskabet i regnskabet.

Også NTG Groups Road & Logistics-division har oplevet fremgang i andet kvartal.

Selskabet omsatte i andet kvartal for 1720,0 mio. kr. - en stigning på 39,4 pct. sammenlignet med samme kvartal året forinden.

Den organiske vækst inklusive startups landede på 31,3 pct. sammenlignet med andet kvartal af 2020.

Der var ligeledes fremgang i bruttoresultatet, der dog blev påvirket negativt af kapacitetsudfordringer og prispres i Road & Logistics-divisionen, mens Air & Ocean-divisionen fortsat er præget af "markedsubalance".

Bruttoresultatet steg 24,8 pct. til 368,6 mio. kr. sammenlignet med samme periode året forinden.

Det justerede driftsresultat (EBIT) steg hele 145,5 pct. til 137,5 mio. kr. mod 56,0 mio. kr. i andet kvartal af 2020.

På bundlinjen realiserede NTG Group et overskud på nær det firdobbelte af nettoresultatet fra samme periode sidste år.

Det landede således på 102,9 mio. kr. mod 25,9 mio. kr. sidste år.

Selskabet fastholder sine forventninger til 2021, der blev opjusteret den 1. juli, om en omsætning i niveauet 6300 til 6700 mio. kr. og et justerede driftsresultat på 450-490 mio. kr.

Tabel over Nordic Transport Groups regnskab for andet kvartal af 2021:

Mio. kr.Q2 2021
Q2 2020
H1 2021
H1 2020
FY 2020
Omsætning1720,01234,1
3260,72544,6
5332,2
EBITDA f.s.p. (justeret EBITDA)368,698,5
296,7184,3
429,3
EBIT f.s.p. (justeret EBIT)137,556,1
238,9101,1
260,7
Særlige poster0-4,5
-4,2-4,5
-5,4
Resultat før skat122,041,4
209,774,7
210,0
Nettoresultat102,926,0
169,547,4
148,8

NTG's forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved Q2 2021
Før Q2 2021
Omsætning6300-6700
6300-6700
Justeret EBIT
450-490450-490

/ritzau/FINANS