Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk-mål om flere skibe til tiden er blevet mere vanskeligt

23/8 09:12

A. P. Møller-Mærsk må droppe ambitionerne om inden for de kommende måneder at få langt flere skibe til at ankomme til tiden.

Det skriver mediet ShippingWatch.

Undervejs i coronakrisen er det kun omkring halvdelen af Mærsks containerskibe, der er ankommet til tiden, mens situationen har været den samme eller værre for flere af konkurrenterne.

Det fik i begyndelsen af året Mærsks topchef Søren Skou til at annoncere en målsætning om, at andelen skulle hæves til 85-90 pct. inden årets udløb.

Budskabet er siden blevet gentaget, men nu ser målet altså ud til at bliver mere vanskeligt.

- Vi arbejder fortsat hårdt på at forbedre pålideligheden. Men nye varianter og lokale udbrud af pandemien over sommeren skaber restriktioner, der ændrer forudsætningerne og gør det vanskeligt at forudse, hvornår vi præcist er tilbage til tidligere niveauer, lyder det i en skriftlig kommentar fra rederiet til ShippingWatch.

- Kunderne kan mærke, at der er flaskehalse og overbelastning i netværket, men vi hæfter os ved, at der også er forståelse for situationen. Vi glæder os over, at vores kundetilfredshed er stigende og har været det gennem hele pandemien, skriver Mærsk.

B-aktien stiger mandag ved åbning 1,5 pct. til 18.117,50 kr.

/ritzau/FINANS