Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Vestas, Jyske Bank og FLSmidth

1/9 06:32

BØRSEN

VESTAS-TOPCHEF ADVARER POLITIKERE OM RISIKO FOR UDFLYTNING

Vilkårene for at drive vindmøllevirksomhed er de seneste år blevet så meget bedre i en stribe andre lande, at Vestas nu sender et advarselssignal til politikerne: Der er risiko for, at den videnstunge udvikling af vindmøller rykker til udlandet. (Forside, side 16-17)

ANALYSE: BUNDLINJEN I BILBRANCHEN VIL BLØDE

Store ændringer i bilbranchen truer danske forhandlere, der risikerer at miste 90 pct. af deres indtjening, siger internationalt analysehus. (Side 6-7)

GRUNDFOS ER STADIG IKKE UDE AF KRISEN

Grundfos lavede et spektakulært comeback i første halvår 2021, men topchef Poul Due Jensen ser trusler forude. (Side 8)

NORWEGIAN VIL VÆRE EN MERE BARSK ARBEJDSGIVER

Ny topchef vil jagte alle tænkelige effektivitetsforbedringer på linje med “de bedste i branchen." (Side 10)

ATP-FORMUE FLIRTER IGEN MED 1000 MILLIARDER-MÆRKET

En gunstig udvikling for både aktier og obligationer de seneste måneder sender ATP tættere på en formue på 1000 mia. kr. (Side 11)

FORSIKRINGSAKTIER GODE I KRISETIDER

Forsikringsaktier er gode i porteføljen, når krisen kradser. Alligevel har de amerikanske forsikringsaktier også de seneste ti år givet et merafkast i forhold til de globale aktier. (Side 20-21)


BERLINGSKE BUSINESS

DANMARKS STØRSTE PENGETANK FIK REKORDAFKAST

Den danske pensionskæmpe ATP har sat vild afkastrekord. Topchefen forventer, at det meget omtalte inflationspres driver over. (Side 5)

DANSK ØKONOMI STÅR NU STÆRKERE END FØR CORONAKRISEN

Efter en fremgang i BNP på 2,3 pct. i årets andet kvartal sammenlignet med første kvartal står dansk økonomi nu stærkere end før covid-19-pandemien. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TILSYN SKÆRPER KLIMAOVERVÅGNING

Finanstilsynet skal fremover holde nøje øje med, om banker og pensionsselskaber er så grønne, som de hævder. Snart vil flere medarbejdere i tilsynet tjekke greenwashing end hvidvask. (Forside, side 6-7)

KINAS IMPORT AF SVINEKØD VIL STIGE IGEN

Kinas produktion af svinekød ventes at styrtdykke næste år. Det kan trække de danske slagterier og svineproducenter ud af den aktuelle krise. (Side 3)

DANSK ØKONOMI HAR LAGT CORONAKRISEN BAG SIG

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Danmark kom igennem andet kvartal med en positiv vækst. (Side 5)

ATP TAGER FLS-AKTIE TIL NÅDE

Danmarks største pengetank, ATP, mistede sidste år tålmodigheden med FLS-aktien, men nu har pensionskæmpen købt stort op i aktien igen. (Side 8)

VELLIVS PENSIONSKUNDER KAN ENDELIG FÅ PENGE FOR AT SKIFTE OPSPARING

Velliv er efter næsten et helt års forberedelser klar til at lade kunder med en garanteret pensionsopsparing skifte til et markedsrenteprodukt med en pose penge i hånden. Men eksperter vurderer, at kunderne ikke får hele værdien af garantien med. (Side 10-11)

GRUNDFOS FIK REKORDREGNSKAB

Industrivirksomheden Grundfos leverer det bedste halvårsregnskab nogensinde. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS