Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar svækket før centralbankmøder

7/9 06:35

Den amerikanske dollar ligger tirsdag svækket mod en række andre valutaer, mens handlerne tager luft ind forud for de kommende dages mange meldinger fra centralbanker verden over.

Der er i denne uge centralbankmøder i ECB, Australien og Canada, og investorerne vil her holde øje med tegn på en normalisering af pengepolitikken. Derudover offentliggør Federal Reserve ligeledes sin økonomiundersøgelse - den såkaldte Beige Book.

Det er navnlig muligheden for, at den amerikanske centralbank måske vil overveje at udskyde tilpasningen af sit opkøbsprogram, efter at jobtallene fredag viste sig værre end ventet, der har draget fokus på beslutningstagerne i de øvrige centralbanker og sat dollar under pres.

I Australien ventes centralbanken at sætte tilpasningen af sit støtteopkøb i bero, efter at landet på ny er ramt af coronaudbrud, mens den canadiske ditto ventes at holde renten i ro, men at fastholde udsigten til et renteløft ved slutningen af året.

I Den Europæiske Centralbank ventes torsdagens møde at byde på en opbremsning i centralbankens pandemiske støtteopkøbsprogram, PEPP.

Euro handles tirsdag morgen i 1,1879 dollar mod 1,1860 mandag eftermiddag klokken 17.

Dollar koster tirsdag 109,8085 yen mod 109,86 yen mandag.

.\\˙ MarketWire