Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aktier: Vestas og Ørsted steg - Bavarian ned efter god stime

13/9 17:03

Vestas og Ørsted var mandag i toppen af eliteindekset og blev hevet med af den grønne trend, der også var gældende i både Europa og USA mandag.

I bunden af C25 endte Bavarian Nordic, der ellers har været inde i en rigtig god stime - men aktien faldt både mandag og fredag.

Mandag steg C25 steg med 0,4 pct. til indeks 1968,48.

- Vi ender lidt i plus i dag. Men overordnet set, er det en typisk mandag uden de helt store nyheder. De grønne aktier er lidt i plus med Ørsted og Vestas - og en af grundene hertil er de højere oliepriser, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

Oveni fortalte Vestas mandag morgen om en ordre i Taiwan på 50 megawatt. Ordren er afgivet af wdp AG og omfatter møller til tre projekter - henholdsvis Chuangwei 2, Leadway 2 og Hsinyuan.

Med i aftalen følger også en lang serviceaftale af typen AOM 4000. Levering af møllerne påbegyndes i andet kvartal af 2022, og idriftsættelsen er planlagt til fjerde kvartal samme år.

Vestas steg 4,3 pct. til 260,80 kr. mandag, hvilket gav vindmølleselskabet en placeringen helt i toppen af C25.

Ørsted steg med 1,8 pct. til 946,60 kr. Her kom der nyt fra fra den britiske regering, der har sat 265 mio. pund svarende til 2,3 mia. kr. af i en ny udbudsrunde, penge som kan blive sendt i retning af vindparkudvikleren Ørsted.

Det kan ske i forbindelse med selskabets Hornsea 3 projekt, der skal opføres i den britiske del af Nordsøen og i tilfælde af, at Ørsted lægger billet ind på midlerne, oplyser Ørsted til MarketWire. En lignende melding kom fra administrerende direktør Mads Nipper i forbindelse med selskabets kvartalsregnskab tilbage i april.

BAVARIAN-GEVINST BLEV TAGET HJEM

Bavarian Nordic endte i bunden af eliteindekset med et fald på 2,9 pct. til 330,80 kr.

- Man kan sige, at faldet er lidt flow-orienteret. Aktien er steget pænt, og nu er der nogen, der vælger at tage gevinsten hjem. Der spekuleres også i, om den har ramt en foreløbig top, siger Mads Zink.

Der var daggamle nyheder til Bavarian, der fredag efter børslukning fortalte, at Henrik Birk, der er driftsdirektør og executive vice president, har udnyttet aktieoptioner og solgt aktier for 6,7 mio. kr.

PANDORA STEG PÅ FORKANT

Panndora var med i den bedre del af eliteindekset mandag forud for smykkeselskabets kapitalmarkedsdag tirsdag. Her vil koncernledelsen med topchef Alexander Lacik i spidsen uddybe strategien Phoenix, der blandt andet går ud på at vokse i Kina og USA. Samtidig vil selskabet også komme med finansielle mål frem til 2023-24.

Aktien steg 0,1 pct. til 800,60 kr.

Også med i toppen af C25 endte Rockwool med et plus på 3,8 pct. til 3379 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

DFDS MED TAL FOR AUGUST

Blandt sidepapirerne kom der nyt fra DFDS om de samlede fragtmængder i august, der steg 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år.

- Mængderne transporteret i august 2021 af forretningsenhederne Baltic Sea og Mediterranean var en god del højere end i august 2020. North Seas mængder var på niveau med 2020, da mængder fra bilindustrien var negativt påvirket af flaskehalse i globale forsyningskæder. Mængderne for hver af de tre forretningsenheder var højere end i 2019, skriver DFDS.

DFDS faldt 1,2 pct. til 366,40 kr. mandag.

.\\˙ MarketWire