Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sonova skruer op for salgsforventningerne i nye langsigtede mål

14/9 14:10

Den schweiziske høreapparatproducent Sonova præsenterer i forbindelse med selskabets investordag tirsdag nye langsigtede mål for forretningen.

De nuværende målsætninger står til at udløbe med indeværende regnskabsår, 2021/22, og over de sidste tre år af perioden har væksten gennemsnitligt været over den målsætning, der blev udstukket i 2016.

Derfor skruer Sonova i sine nye langsigtede mål også op for forventningerne til salget. Der ventes over de kommende år en gennemsnitlig årlig salgsvækst på 6-9 pct. i lokale valutaer mod den tidligere målsætning på 5-7 pct.

For driftsresultatet (EBITA) ventes der en gennemsnitlig årlig vækst på 7-11 pct. i lokale valutaer - et spejl af de tidligere langsigtede forventninger fra 2016.

For indeværende regnskabsår fastholder Sonova i øvrigt sine forventninger om en salgsvækst på 24-28 pct. og en vækst på 34-42 pct. i driftsresultatet (EBITA) - begge dele ligeledes i lokale valutaer.

Forventningerne er høje, fordi regnskabsåret 2020/21 blev svagt grundet coronakrisen.

Her var væksten i toplinjen negativ med 6,8 pct., mens driftsresultatet voksede med 5,6 pct.

.\\˙ MarketWire