Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora: Opkøb af andre selskaber sandsynligt på den mellemlange bane

14/9 15:38

Den danske smykkeproducent Pandora er åben for opkøb i fremtiden, når selskabet er nået længere med sin nye vækststrategi.

Det oplyser Pandoras topchef, Alexander Lacik, til Bloomberg News.

- På mellemlang sigt vil vi afgjort overveje opkøb, siger han.

Pandora har hidtil afholdt sig fra opkøb med ganske få undtagelser, hvor butikker drevet af franchisers hos Pandora er blevet købt for at udvide selskabets netværk.

Opkøbene i fremtiden skulle dog helst også være andre selskaber eller mærker frem for flere franchisebutikker, fortæller topchefen til Bloomberg News.

- Vi kan muligvis se på måder at udvide vores mærke eller finde komplementerende produktlinjer til Pandora, siger Alexander Lacik.

Pandora afholder tirsdag kapitalmarkedsdag, hvor selskabet præsenterer sin nye vækststrategi. Det vil i den forbindelse være "distraherende" med nye opkøb her og nu, fremgår det.

Markedet har taget godt imod dagens kapitalmarkedsdag, og aktien i Pandora stiger tirsdag eftermiddag 7,4 pct. til 800,60 kr. på børsen i København.

.\\˙ MarketWire