Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted færdiggør solenergiprojekt på 227 MW vekselstrøm i Alabama

20/9 14:13

Ørsted har færdiggjort sit solenergiprojekt Muscle Shoals på 227 megawatt (MW) vekselstrøm i Colbert County i den amerikanske delstat Alabama.

Det oplyser energiselskabet mandag eftermiddag i en meddelelse.

Projektet, der står af 670.000 solcellepaneler, er beliggende i Tennessee Valleys Authoritys (TVA) forsyningsområde og skal understøtte bæredygtighedsmålene for et datacenter i Huntsville, Alabama, der ejes af Facebook.

- Vi er meget glade for at kunne øge vores stærke og bredt sammensatte kundebase gennem dette langsigtede samarbejde med TVA og Facebook, siger Vishal Kapadia, der er kommerciel direktør for Ørsted Onshore.

- Købet og færdiggørelsen på Muscle Shoals er et vellykket bevis på, at vi fortsat eksekverer på vores ekspansionsstrategi, hvor målet er at supplere vores primære udviklingsaktiviteter med attraktive opkøb på nye markeder med henblik på at diversificere vores portefølje, fortsætter direktøren.

Ørsted købte Muscle Shoals i 2020 af Longroad Energi. Projektet har en samlet kapacitet på 1,4 GW inden for solenergi og energilagring, der er i drift eller under opførelse, fremgår det af meddelelsen.

Projektet har bragt Ørsteds samlede idriftsatte solenergikapacitet op på 647 MW.

.\\˙ MarketWire