Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk/Sydbank: Mærsk har kurs mod 100 mia. kr. i overskud

21/9 09:54

A.P. Møller-Mærsk har sat kursen mod et resultat på over 100 mia. kr. efter skat, hvilket vil være dansk rekord.

Det skriver Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, i et notat.

Rederiet understregede så sent som i sidste uge med årets tredje opjustering, at der er god vind i forretningssejlene.

Hvis Mærsk når milepælen, vil det være første gang nogensinde, at et dansk selskab når en 12-cifret indtjening efter skat.

Den massive vækst skyldes høj efterspørgsel kombineret med mangel på kapacitet og arbejdskraft, blokaden i Suez og covid-19-nedlukninger af store kinesiske havne, der har resulteret i genstridige flaskehalse og lange leveringstider overalt i forsyningskæden.

Det har samlet set resulteret i, at fragtraterne er strøget til vejrs, hvilket har givet rederiernes indtjening et væsentligt skub i opadgående retning.

Fragtraterne ventes at falde i løbet 2022 og yderligere i de følgende år. Det vil ske som følge af, at containerskibe leveres og efterspørgselsvæksten aftager, skriver Mikkel Emil Jensen i notatet.

.\\˙ MarketWire