Biotekselskab børsdebuterer i London med et brag
30/9 13:01
Det britiske gensekventeringsselskab Oxford Technologies brager ind på børsen i London med en stigning på over 40 pct.
I forbindelse med børsnoteringen blev der solgt aktier til en pris på 425 pence per styk, hvilket værdisatte selskabet til 3,4 mia. pund.
Den værdisætning er imidlertid sendt betragteligt i vejret allerede, da aktien torsdag ved 13-tiden ligger hele 42 pct. højere i 603,10 pence.
Det svarer til en børsværdi nu på 4,8 mia. pund - eller til 41,5 mia. kr.
Ifølge Bloomberg News er der tale om en af de bedste børsdebuter i London nogensinde for et firma i den størrelsesorden.
- Oxford Nanopore er en britisk succeshistorie. Det har en vækst på attraktive 30 pct. og gensekventering er meget sexet og et hot område at være i lige nu, siger investeringsforvalter Oliver Brown fra R.C. Brown Investment Management, som deltog i børsnoteringen, til Bloomberg News.
Oxford Nanopore rejste 350 mio. pund ved børsnoteringen ved at sælge nye aktier, mens ejere solgte eksisterende aktier for 174 mio. pund.
.\\˙ MarketWire