Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens danske avisuddrag med Danske Bank, Casa og Dansk Erhverv

5/10 06:56

BØRSEN

DANSKE BANK: LEDELSESSVIGT SKYLD I MØGSAGER

Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, mener, at det er et svigt fra de forgangne topchefer, der er årsag til, at banken står, som den gør i dag. (Forside + side 6-8)

USA OG TYSKLAND: STIGENDE INFLATION SKYLDES PRISSTIGNINGER PÅ OLIE OG NATURGAS

Inflationsniveauet er på det højeste, man har set i eurozonen i 13 år og endnu længere i blandt andet USA. Høje prisstigninger på olie, naturgas og andre råvarer er årsagen. (Forside + 20-21)

AKTIER: USIKRE FORVENTNINGER TIL VÆKSTEN GIVER SMÆK TIL DANSKE ELITEAKTIER

De største danske aktier har næsten smidt 8 pct. af kursværdien på otte handelsdage. Eliteindekset er på sit laveste siden coronapandemiens start. Væksten skal stabiliseres, før køberne kommer tilbage, siger PFA. (Forside + 26-27)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CASA: HAR STORE FREMTIDSPLANER OM BØRSNOTERING

Kapitalfonden Activum, som ejer Casa, har store planer for selskabets vækst. Om få år vil de være et børsnoteret selskab i øjenhøjde med andre entreprenørkoncerner som Aarsleff og MT Højgaard. (Forside + side 6-7)

DANSK ERHVERV: FORESLÅR HØJ CO2-AFGIFT PÅ LANDBRUGET FRA 2035

Dansk Erhverv vil sætte fart i den grønne omstilling. Ud af i alt 18 forslag, går Dansk Erhverv efter at få pålagt en CO2-afgift på 1000 kr. Dette vil ifølge landmændene være gift for både bedrifter og fødevarevirksomheder. (Side 12-13)

BERLINGSKE BUSINESS

DEN HØJE INFLATION RAMMER SNART DAGLIGVAREPRISERNE

Effekten af den seneste tids forsyningskrise, flaskehalse, høje fragtrater og lave arbejdsudbud vil snart kunne ses på hylderne i supermarkedet, lyder det fra tre danske storproducenter. (Forside + side 4-5)

ALK-ABELLÓ OG SCANDIC KRÆVER UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

Sammen med Dansk Erhverv ønsker danske selskaber, at reglerne vedrørende udenlandsk arbejdskraft skal lempes. Hos ALK-Abelló har de lige nu 135 åbne stillinger. Scandic Hotels har 116. Budskabet kommer forud for, at statsminister Mette Frederiksen (S) åbner Folketinget tirsdag. (Side 10-11)

.\\˙ MarketWire