Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens danske avisuddrag med GN, Novo Nordisk og energipriser

6/10 07:21

BØRSEN

GN HEARING NEDJUSTERER OG SKIFTER FORSKNINGSCHEF

Udskydelse af lanceringer på flere nøgleprodukter har udløst en nedjustering hos GN Hearing, der som konsekvens har erstattet forskningschef Pär Thuresson med Günther Pausch. (Forside + side 2)

VÆGTTAB SOM NYT DIABETESMÅL KAN HJÆLPE NOVO NORDISK

Vægttab kan vende sygdomsudviklingen hos personer med type 2-diabetes. Derfor bør varigt vægttab være det primære mål i behandlingen, mener eksperter. En ændring kan hjælpe Novo Nordisks ambition om øget fedmesalg. (side 4)

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT FIK 22 SEKUNDER I ÅBNINGSTALE

Trods historisk og akut mangel på arbejdskraft fyldte problemet kun 22 sekunder i statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget tirsdag. Erhvervslivet tror ikke på løsning via snarlig trepartsaftale. (Forside + side 14-15)

CLEARHAUS VIL INDTAGE HELE EUROPA MED NYE TYSKE EJERE

Den tyske fintechvirksomhed Unzer har købt den danske betalingsindløser Clearhaus og samarbejdspartneren Quickpay, og trioen skal nu gøre entré i hele Europa. (side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FAGBEVÆGELSEN ADVARER MOD LØNPRES FRA UDLÆNDINGE

Flere lønmodtagere risikerer at tabe job til udenlandsk arbejdskraft, hvis Folketinget sænker grænsen for, hvor meget udlænge uden for EU skal tjene for at få adgang til det danske marked, advarer Fagbevægelsens Hovedorganisation. (Forside + side 6-7)

GN NEDJUSTERER EFTER "MIDLERTIDIGE" UDFORDRINGER

GN har skåret betydeligt i forventningerne til både Hearing-divisionen og koncernen efter større forsinkelser i produktlanceringerne. Topchef i GN Hearing, Gitte Pugholm Aabo, kalder det et "midlertidigt set-back." (side 4)

DANSKE BANK: HØJERE ENERGIPRISER GIVER EKSTRAREGNING PÅ 600 MIO KR TIL VIRKSOMHEDER

De høje el- og gaspriser rammer også de danske virksomheder, der ifølge Danske Bank kan vente en ekstraregning på i alt 600 mio. kr. om måneden. (side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

KURSKLØ EFTER DANSK REKORDKØB AF AKTIER FRA UDLANDET

Coronakrisen har sat skub i investeringslysten hos privatinvestorer i Danmark, der især har kastet deres kærlighed over de internationale aktier, der nu er sendt ud i turbulens. (Forside + side 4)

LANDBRUGSFORLIG: GRØN VISMAND SAVNER INCITAMENT TIL LANDMÆNDENE

Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen efterlyser incitamenter, der skal få de danske landmænd til at bruge ny teknologi, som et flertal i Folketinget har sat store investeringer af til. (side 8)

.\\˙ MarketWire