Asien: Det kinesiske marked i vækst efter ferie
8/10 06:32
Flere af asiatiske indeks er fredag i vækst på en dag, hvor det kinesiske marked er genåbnet efter en uges helligdage. Der er dog også forsigtighed at spore, da investorerne afventer den vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der kommer senere fredag.
Arbejdsmarkedsrapporten kan give en indikation på, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil påbegynde nedtrapningen af sine obligationskøb.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger uændret med få timers handel igen på et par af regionens børser.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 1,8 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 1,5 pct.
Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,7 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,5 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 0,2 pct.
Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,3 og 1,1 pct.
Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,2 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +1,8 |
Topix | +1,5 |
Hongkongs Hang Seng | -0,2 |
China Shanghai Composite | +0,3 |
China CSI 300 | +1,1 |
Taiwan Taiex | -0,5 |
Sydkoreas Kospi | -0,2 |
Indiens BSE Sensex | +0,4 |
Singapores STI | +0,1 |
Sydney ASX 200 | +0,7 |
Indeksværdi klokken 06.15.
.\\˙ MarketWire