Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Spar Nord/IR: Opjustering drevet af fortsat momentum i tredje kvartal

13/10 10:58

Årets første seks måneder gik bedre end ventet for Aalborg-baserede Spar Nord, og det momentum er fortsat ind i tredje kvartal.

Det fortæller bankens IR-chef, Rune Brandt Børglum, til MarketWire.

Spar Nord opjusterede sine forventninger i starten af juli, og onsdag morgen har banken igen opjusteret sine prognoser for 2021.

- Overordnet set, er det her resultatet af, at det momentum, men har haft i forretningen i løbet af hele 2021, er fortsat i tredje kvartal, siger Rune Brand Børglum.

Spar Nord har også været hjulpet af overtagelsen af Banknordiks danske aktiviteter, men IR-chefen fremhæver også, at Spar Nords egen forretning vokser rigtig fint.

Banken har opjusteret forventningerne til basisindtjeningen før nedskrivninger til 1475-1575 mio. kr. fra 1350-1500 mio. kr. og til resultatet efter skat til 1250-1350 mio. kr. fra tidligere ventet 1100-1300 kr.

- Det er vores forventning, at den guidance vi kommer med, nu vil være dækkende for året, siger IR-chefen.

OPJUSTERING OGSÅ PÅVIRKET AF LAVERE NEDSKRIVNINGER

Opjusteringen er ifølge Rune Brandt Børglum også påvirket af et element fra nedskrivningssiden.

Ved halvårsregnskabet ventede Spar Nord, at der ville komme en effekt af covid, men den ventes ikke længere at lande i år, så banken venter at realisere en indtægt på tilbageførsel af nedskrivninger på 100 mio. kr. i år.

- Med det vi har set i tredje kvartal. og når vi kigger ind i fjerde kvartal, så ser vi ikke effekterne komme i indeværende år. Vores forventninger er, at det vil vi se i første og andet kvartal 2022, når de statslige likviditetspakker bliver udfaset, siger Rune Brand Børglum.

Banken har lavet en mindre regulering af det ledelsesmæssige skøn for bufferen til at dække covid-effekterne til 350 mio. kr. fra tidligere 320 mio. kr.

Størrelsen på bufferen føler han sig ganske komfortabel med, at den er stor nok til at dække nedskrivningerne relateret til covid.

- Fordi man har den buffer, ser vi egentlig rimelig lave nedskrivninger i 2022. Når tabene kommer, kommer de ikke oveni, idet man har lavet hensættelserne til dem, siger IR-chefen.

.\\˙ MarketWire