Opec fastholder forventninger til olieefterspørgslen i 2022
13/10 13:39
Den daglige efterspørgslen efter olie ventes i 2022 fortsat at vokse med 4,2 mio. tønder, lyder forventningen fra Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, der altså fastholder sine forventninger fra september.
Det skriver Dow Jones ifølge Bloomberg News.
I 2022 ventes det daglige olieforbrug i gennemsnit at ligge på 100,8 mio. tønder om dagen. Forbruget "understøttes af et sundt økonomisk momentum blandt landene med største olieforbrug samt bedre håndtering af covid-19-pandemien".
Opec har dog skåret i sine forventninger til olieefterspørgslen i 2021, der nu lyder på en vækst på 5,8 mio. tønder om dagen fra tidligere 5,96 mio. tønder.
Organisationen begrunder nedjusteringen med færre data end ventet for årets forgangne kvartaler trods tegn på bedring i fjerde kvartal.
Samtidig ventes efterspørgslen at blive understøttet af en sæsonpræget forøgelse i aktiviteten for petrokemikalier og fyringsolie.
Organisationen venter i mellemtiden lavere udbud fra andre olieproducenter i 2022 som følge af blandt andet orkanen Ida i USA.
.\\˙ MarketWire