Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delta Airlines går i plus for første gang siden pandemien

13/10 13:45

Årets tredje kvartal er gået væsentligt bedre end ventet for det amerikanske flyselskab Delta Airlines, der rapporterer om sit første kvartal i plus på bundlinjen siden pandemiens begyndelse.

Det skriver Bloomberg News.

Selskabet har landet en indtjening per aktie på 0,30 dollar i tredje kvartal 2021, hvor analytikerne havde ventet 0,17 dollar. Det justerede overskud endte på 194 mio. dollar mod ventet 112,3 mio. dollar.

Omsætningen er endt på 9,15 mia. dollar mod et estimat på 8,45 mia. dollar.

Kabinefaktoren var i kvartalet kravlet op på 80 pct., mens analytikerne havde regnet med 75 pct.

I fjerde kvartal forudser selskabet, at 80 pct. af kapaciteten er genoprettet, når man sammenligner med situationen i fjerde kvartal 2019 - altså før pandemien og de store fald i passagerer ombord.

Delta Airlines oplever generelt en tilbagevenden mod mere normale tilstande, og selskabet kunne i det seneste kvartal - der udløber i september - notere sig det første overskud i en lang periode.

- Vores september-kvartal markerer en vigtig milepæl i vores genopretning med vores første kvartalsmæssige overskud siden begyndelsen af pandemien, siger flyselskabets administrerende direktør, Ed Bastian, ifølge Bloomberg News.

Glæden kan dog blive kortvarig, idet stigningen i brændstofpriserne skaber tvivl om, hvorvidt selskabet kan rapportere endnu et overskud i december, uddyber topchefen. Det er på trods af, at efterspørgslen fortsat stiger.

Delta Airlines-aktien falder 1,3 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire