Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Nordea og Jyske Bank går hver sin vej på rød dag

21/10 09:13

Nordea sparkede torsdag morgen i gang med et regnskab, der viser fremgang på bundlinjen. Og inden handlen startede, blandede Jyske Bank sig i koret af banker, der opjusterer forventningerne til 2021.

Lige omkring frokost er det så Topdanmarks tur til at aflægge finansielle resultater for tredje kvartal i år, og her venter forsikringsselskabets præmiemomentum at fortsætte, drevet af fin fremgang i både privat og erhverv.

Ser man på eliteaktierne, som de tre selskaber ikke er en del af, falder C25 med 0,5 pct. til indeks 1928,4 efter et plus onsdag på 0,8 pct.

JYSKE BANK SER BEDRE 2021 END VENTET

Jyske Bank ser nu 2021 lande med et resultat per aktie på 40-41 kr. mod 34-38 kr. i år. Det svarer til et overskud efter skat på 3,0-3,1 mia. kr. mod tidligere 2,6-2,9 mia. kr.

- Opjusteringen afspejler et fortsat højt aktivitetsniveau i alle forretningsenheder. Samtidigt er omkostningerne holdt i ave, og kundernes kreditbonitet er fortsat solid, skriver Jyske Bank i en meddelelse.

Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, siger, at opjusteringen er stærkere end ventet:

- Jeg mistænker gebyrerne for at overraske positivt, og også nedskrivninger kan være stærke, fordi de bliver lavere end ventet. Så højere indtægter og lavere nedskrivninger står bag en stærkere end ventet opjustering, siger analytikeren til MarketWire.

Samtidig kommer banken med et par tal for præstationen i de første ni måneder af 2021, hvor resultatet per aktie var på 31,50 kr., basisindtægterne steg 10 pct., mens basisomkostningerne faldt med 4 pct. Resultat efter skat er knap 2,4 mia. kr.

Aktien siger 0,7 pct. til 319,70 kr. i den indledende handel.

NORDEA MED FINANSIELLE MÅL TIL FEBRUAR

Nordeas regnskab viste et nettooverskud i tredje kvartal på 1001 mio. euro mod ventede 934 mio. euro ifølge estimater fra Infront, skriver Direkt.

Nordea falder i i de første handler med 2,1 pct. til 79,84 kr. Aktien er steget 60 pct. i år.

Nedskrivningerne er en indtægt på 22 mio. euro mod 19 mio. euro i tredje kvartal sidste år. Det overrasker Mikkel Emil Jensen.

- Den vigtigste forklaring på, at Nordea lander bedre end ventet, er den indtægtsførsel, skønner han.

Samtidig er banken på vej med nye finansielle mål og en opdateret forretningsplan, der efter planen offentliggøres 3. februar 2022, oplyser topchef Frank Vang-Jensen.

TOPDANMARK I VENTE

Dagens andet regnskab kommer fra Topdanmark, hvor en regnvåd sensommer giver anledning til flere vejrskader end normalt, og stigende skadesinflation fra højere råvarepriser kan tynge, men analytikernes venter fremgang i det forsikringstekniske resultat.

Topdanmark falder 0,2 pct. til 352 kr. torsdag morgen.

Konkurrentnyt til FLS

Tilbage i eliteindekset kan FLS-investorer skele til svenske Epiroc, der ligesom FLSmidth leverer udstyr til minesektoren, der i sit regnskab for tredje kvartal skuffer med både salg og driftsindtjening, men til gengæld overrasker ordreindgangen positivt.

Koncernchef Helena Hedblom venter, at efterspørgslen efter både udstyr og eftermarkedsaktiviteter vil forblive på et højt niveau på kort sigt.

FLS-aktien sendes til bunds i C25 med et minus på 1,8 pct. til 238,60 kr.

Øverst ligger Bavarian Nordic og Danske Bank med stigninger på 0,5 pct. for begge aktier til henholdsvis 309,40 kr. og 0,6 pct. til 113,65 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

Rockwool har fået indledt dækningen hos finanshuset Berenberg, der indleder med den neutrale anbefaling "hold" og kursmålet 3050 kr., skriver finanshuset i en analyse.

B-aktien falder 0,6 pct. til 2913 kr.

Blandt sidepapirerne har Solar, der er en sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for el, vvs, ventilation samt klima og energi, fået løftet kursmålet til 950 kr. fra 870 kr. af finanshuset Carnegie, viser data fra PLX AI.

Anbefalingen er fortsat positive "køb". Aktien stiger 1,9 pct. til 708,50 kr.

.\\˙ MarketWire