Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Danske bryggerier leverer comeback med vildt ølsalg

1/11 07:59

Danske bryggerier har slået hårdt tilbage denne sommer, hvor ølsalget topper niveauet for 2019.

Det skriver Børsen.

Hos mikrobryggeriet To Øl omsatte virksomheden på rekordniveau i oktober og det har næsten stået på siden april.

- Det er kun gået i én retning. Vi har aldrig set så meget aktivitet, som vi har i de seneste seks måneder, siger Tore Gynther, der er medstifter og direktør af mikrobryggeriet og ejer desuden brewpubben Brus på Nørrebro i København.

Baseret på indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer anslår brancheforeningen, at det totale ølsalg i sommer lå mere end 10 pct. højere end salget i samme periode 2019. I september lå salget til barer og restauranter ligeledes 10 pct. over 2019-niveauet.

Dette kan også ses hos den danske ølindustris gigant Carlsberg, der kom med en opjustering onsdag på forventningerne til 2021 til en organisk vækst i driftsoverskuddet på 10-12 pct. mod tidligere 8-11 pct.

Landets næststørste bryggeri, Royal Unibrew, leverer først regnskab for tredje kvartal om nogle uger, men havde et andet kvartal med rekordhøj indtjening.

Danske bryggerier omsætter globalt for cirka 70 mia. kr. Det er dog Carlsberg og Royal Unibrew, der trækker læsset med omsætning på henholdsvis 58,5 mia. kr. og 7,5 mia. kr. i 2020.

Indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer viser, at ølsalget til detailhandlen i september lå knap 10 pct. over salget i 2019, mens salget til ontrade i september lå mere end 10 pct. højere end salget i 2019.

Originalartikel: Børsen, 01/11/2021, s. 2

.\\˙ MarketWire