Ambu var den mest shortede aktie ved udgangen af oktober
4/11 15:42
7,7 pct. af aktierne i Ambu var shortede ved udgangen af oktober. Det er en tand mere end i september, hvor der var tale om 7,1 pct.
Det viser en opgørelse fra Finanstilsynet, der ligeledes viser, at Ambu holder fast i førertrøjen som den mest shortede aktie.
Lige efter følger Bavarian Nordic, hvor 4,9 pct. af aktierne var shortede i oktober og 4,8 pct. i september.
Investorer, der shorter en aktie, låner aktier i et selskab som sælges i håb om, at de kan købes tilbage til en lavere kurs senere. Herefter leveres de lånte aktier tilbage til långiveren, mens låntageren scorer differencen i gevinst - minus kurtage og et eventuelt lånegebyr.
Derfor giver strategien også tab, hvis kurserne stiger, mens den kan give gevinster, når aktien falder i værdi.
De mest shortede danske aktier i september. Kun positioner over 0,2 pct. af aktiekapitalen er medregnet:
Selskab | Andel af aktiekapitalen shortet |
Ambu | 7,7 |
Bavarian | 4,9 |
Zealand Pharma | 4,1 |
FLSmidth | 3,8 |
ISS | 3,1 |
Chr. Hansen | 2,6 |
Maersk Drilling | 2,0 |
Jyske Bank | 1,9 |
Novozymes | 1,7 |
GN | 1,6 |
.\\˙ MarketWire