Huscompagniet Q3: Leverer salgsvækst og ser også salgsvækst i 2022
5/11 12:42
Typehusselskabet Huscompagniet har klaret sig gennem et udfordrende tredje kvartal med fremgang i både salg og driftsindtjening, og den positive udvikling kommer også investorerne til gode, idet der lanceres et aktietilbagekøbsprogram på 40 mio. kr.
Det fremgår af handelsopdateringen for tredje kvartal, der er landet fredag middag.
Huscompagniets salg steg 2 pct. i tredje kvartal til 1074 mio. kr., mens EBITDA-indtjeningen før særlige poster er steget 5 pct. til 110 mio. kr. svarende til en EBITDA-margin på 10,2 pct., hvilket ses som tilfredsstillende i betragtning af de stigende priser på råvarer.
I tredje kvartal har Huscompagniet solgt 545 huse, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens antallet af leverede huse er steget med 7 pct. til 390 huse.
Hussalget i Sverige er i kvartalet steget 46 pct. til 86 huse drevet af stærk markedsaktivitet.
Ordrebogen er ved udgangen af tredje kvartal steget til 4088 mio. kr. fra 2684 mio. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2020.
- Gennem løbende pristilpasninger for at tilpasse sig markedsudviklingen viser HusCompagniet en solid præstation i et udfordrende miljø med øget omkostningsinflation på råmaterialer, pressede forsyningskæder og et lille udbud af håndværker, siger koncernchef Martin Ravn-Nielsen i regnskabet.
Huscompagniet lancerer også et aktietilbagekøbsprogram på 40 mio. kr. med ventet start i første kvartal 2022.
For 2021 forventer Huscompagniet fortsat en omsætning i intervallet 4100-4250 mio. kr. samt et driftsresultat før særlig poster (EBITA) på 360-370 mio. kr. EBIT ventes fortsat på 335-345 mio. kr.
Huscompagniet lancerer også prognoser for 2022, hvor salget ventes at nå 4350-4650 mio. kr. og EBITDA-indtjeningen før særlige poster ventes at nå 420-450 mio. kr., mens driftsindtjeningen (EBIT) ventes at nå 370-400 mio. kr.
Tabel for Huscompagniets regnskab for tredje kvartal 2021:
Mio. kr. | Q3 2021 | Q3 2020 | FY 2020 |
Omsætning | 1074 | 894 | 3598 |
EBITA f.s.p. | 103 | 98 | 317 |
EBITA-margin f.s.p. (%) | 9,6 | 11,0 | 8,8 |
Huscompagniets forventninger til 2021:
Mio. kr. | Ved Q3 2021 | Før Q3 2021 |
Omsætning | 4100-4250 | 4100-4250 |
EBITA fsp | 360-370 | 360-370 |
EBIT | 335-345 | 335-345 |
.\\˙ MarketWire