Mærsk: Containerrater falder for fjerde uge i træk
5/11 14:27
Spotraterne for containerfragt faldt i denne uge for fjerde uge i træk.
Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer verden over.
Indekset faldt i denne uge med 0,7 pct. til 4535,92 efter et fald ugen før på 0,4 pct.
Dermed fortsætter faldet på indekset, der for nogle uger siden oplevede stigninger i 20 uger i træk.
Spotrater har ellers haft medvind i en lang periode på grund af en kombination af massiv efterspørgsel, globale flaskehalse og mangel på containere grundet pandemien, der gennem en længere periode har presset fragtraterne i vejret.
SCFI-indekset er det seneste år steget 172,5 pct.
.\\˙ MarketWire