Asien: Inflationsfrygten lægger dæmper på markederne
11/11 06:32
Inflationsfrygt presser de asiatiske aktier torsdag, efter gårsdagens amerikanske forbrugerpriser viste det højeste niveau i over 30 år i sidste måned, hvilket har øget argumentet for en fremrykket stramning af den amerikanske pengepolitik hos centralbanken, Federal Reserve, Fed.
- Feds beslutninger står over for en test. Forsyningskæde-problemerne kan meget vel vise sig at være forbigående, men stigningen i kernepriserne øger presset på Fed for at udløse et pengepolitisk svar, vurderer seniorstrateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney i et notat ifølge Reuters.
MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan dropper 0,9 pct.
Sideløbende indikerer futures for Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq små divergerende udsving, når markedet i New York åbner senere på dagen.
Stigende amerikanske renter og dermed en styrket dollar, er dog godt for de japanske investorer. Det sender Nikkei 225 op med 0,5 pct., og det brede Topix-indeks med 0,3 pct.
På det kinesiske fastland er markedsdeltagernes nerver faldet lidt til ro efter at adskillige obligationsejere i China Evergrande Group øjensynligt har modtaget kuponbetalinger fra den forgældede ejendomsudvikler.
Evergrande stiger 8,4 pct. i handlen på Hong Kong Stock Exchange.
Hang Seng-indeks viger dog fortsat 0,2 pct., mens Shanghai Composite øger 0,62 pct., og CSI 300 stiger 0,9 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,5 |
| Topix | +0,3 |
| Hongkongs Hang Seng | -0,2 |
| China Shanghai Composite | +0,6 |
| China CSI 300 | +0,9 |
| Taiwan Taiex | -0,4 |
| Sydkoreas Kospi | -0,5 |
| Indiens BSE Sensex | -0,4 |
| Singapores STI | -0,1 |
| Sydney ASX 200 | -0,6 |
Indeksværdi klokken 5.15.
.\\˙ MarketWire
