Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Blandede markeder med plus til chipproducenter

22/11 06:32

Der er en smånervøs stemning på de asiatiske markeder mandag morgen, hvor handlerne har vendt blikket mod den kommende uges regnskaber fra flere af de store kinesiske teknologivirksomheder. Der er dog en pæn fremgang til det sydkoreanske Kospi-indeks, der bliver trukket i vejret af chipproducenten Samsung Electronics.

- Noget af påvirkningen fra regulatoriske risici og svage makroøkonomiske omstændigheder har vist sig i flere regnskaber fra kinesiske teknologikæmper, og det kan sætte investorerne på sidelinjen, i takt med at regnskabssæsonen fortsætter, skriver Jun Rong Yeap, markedsstrateg hos IG Asia PTE, ifølge Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en lille fremgang på 0,1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,1 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, falder med 0,1 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,6 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,1 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,3 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,6 og 0,5 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et et minus på 0,5 pct.

Blandt enkeltaktierne er der en pæn stigning på 5,2 pct. til den sydkoreanske chipproducent Samsung Electronics, efter at konkurrenten Micron har udtrykt sig optimistisk om udsigten til, at manglen på mikrochips er ved at aftage.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,1
Topix-0,1
Hongkongs Hang Seng-0,5
China Shanghai Composite+0,6
China CSI 300
+0,5
Taiwan Taiex+0,1
Sydkoreas Kospi+1,3
Indiens BSE Sensex-1,1
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200-0,6

Indeksværdi klokken 06.20.

.\\˙ MarketWire