Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu: Kliniske test med Duodeno 1.5 når succesrate på over 98 pct.

22/11 07:26

Ambus kliniske forsøg med sit endoskop Ascope Duodeno 1.5 fortsætter med at vise lovende resultater, oplyser medicoselskabet i en meddelelse mandag morgen.

Forsøgene er således blevet udvidet til 60 fra 29 ved selskabets årsregnskab for den forskudte periode 2020/21.

Af de i alt 60 procedurerer gennemført med Ascope Duodeno 1.5 var der kun i et enkelt tilfælde behov for at ty til et ikke-engangsendoskop, som heller ikke kunne gennemføre proceduren, skriver Ambu.

Det svarer samlet til en succesrate på 98,3 pct.

- De midlertidige resultater øger til de voksende beviser for, at Ascope Duodeno 1.5 lever op til de kliniske krav på tværs af alle ERCP-kompleksitetsgrader og præsterer nær niveauet for genbrugelige duodenoscoper, mens de fuldstændig fjerner risikoen for krydskontaminering, siger marketingsdirektør i Ambu, Bassel Rifai, i meddelelsen.

ERCP står meget mundret for endoskopisk retrograd kolangiopancreatikograf - også kendt som kikkertundersøgelser af galdevejene og/eller bugspytkirtlen.

Resultaterne for undersøgelserne viser ifølge Bassel Rifai, at Ascope Duodeno 1.5 vil blive det førende valg inden for sundhedsvæsner, der vil gå over til anvendelse af engangsendoskoper.

Forsøgene med endoskopet ventes udvidet til 150 i februar, når Ambu fremlægger regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2021/22.

Det er endnu uvist, præcist hvornår efterfølgeren til Ascope Duodeno lanceres. Tidligere i november oplyste Ambu, at markedsføringen var undervejs.

.\\˙ MarketWire