Asien: Stærk dollar giver slinger i valsen - NY
25/11 06:48
De asiatiske aktiemarkeder slingrede derudaf torsdag, hvor den amerikanske dollar påvirker de enkelte markeder i forskellig retning.
Især de japanske investorer får glæde af en stærk dollar og med en amerikansk valuta nær det stærkeste niveau i næsten fem år, er der gevinst til aktiemarkedet.
- Når det kommer til regional aktieallokering, holder vi øje med den amerikanske dollar, som når nye højder, og det giver modvind for aktier på de nye markeder, siger investeringsstrateg Fook-Hien Yap fra Standard Chartered Bank i Singapore ifølge Reuters.
MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,2 pct.
Sideløbende indikerer futures for Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq en positiv åbning med stigninger på 0,2-0,3 pct., når markedet i New York genåbner efter Thanksgiving i morgen, fredag.
I Tokyo får de store eksportører glæde af den stærke dollar, der opmuntrer investorerne til køb af de store bilproducenter og halvlederrelaterede papirer.
- Investorer køber højteknologiske udstedelser i Tokyo, efter at de amerikanske teknologiaktier steg natten over, skriver Okasan Online Securities i et notat ifølge AFP.
Nikkei 225 stiger 0,8 pct., og det brede Topix-indeks øger 0,4 pct.
På det kinesiske fastland er markedsdeltagernes mere tilbageholdende.
Shanghai Composite viger 0,2 pct., og CSI 300 dropper 0,3 pct, mens Hongkongs Hang Seng-indekset modsat ligger med et plus på 0,1 pct.
På de øvrige børser ligger Taiwans Taiex-indeks uændret, Kospi-indekset i Seoul dropper 0,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks falder 0,2 pct.
Australiens ASX-indeks er lukket med et plus på 0,1 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,8 |
Topix | +0,4 |
Hongkongs Hang Seng | +0,1 |
China Shanghai Composite | -0,2 |
China CSI 300 | -0,3 |
Taiwan Taiex | 0,0 |
Sydkoreas Kospi | -0,3 |
Indiens BSE Sensex | 0,0 |
Singapores STI | -0,2 |
Sydney ASX 200 | +0,1 |
Indeksværdi klokken 6.15.
.\\˙ MarketWire