Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar styrkes efter at frygten for Omikron aftager en smule

29/11 12:05

Frygten for den nye variant af covid-19 Omikron er mandag aftaget en anelse, efter at nyheden om at den var opsporet i Sydafrika gav markederne noget af en forskrækkelse fredag.

Det styrker den amerikanske dollar en anelse, mens euro og yen svækkes.

Fredag kom det frem, at Omikron-varianten var blevet registreret i Sydafrika og derefter opsporet i både Hongkong og Botswana. Hen over weekenden er varianten blevet fundet i flere europæiske lande, heriblandt Danmark og Tyskland.

Det gav fredag anledning til frygt for, at den økonomiske bedring oven på coronakrisen kan blive ødelagt, skriver Reuters.

Siden har Verdenssundhedssorganisationen, WHO, sagt, at det ikke er entydigt, om den nye variant er mere smitsom, eller om den giver værre sygdomsforløb, end andre varianter.

Dollar-indekset ligger mandag eftermiddag i 96,160 mod 96,033 fredag ved dansk børslukketid.

Den amerikanske valuta er ellers betragtet som sikker havn for investorerne. Den nye variant skabte imidlertid frygt for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, samt andre centralbanker kunne fremskynde deres renteforhøjelser som følge deraf.

- Hvis Omikron fører til nedlukninger og en fornyet nedskæring i den økonomiske aktivitet på globalt niveau vil alle renteforøgelser være forgæves, og så vil de hurtigt blive indregnet i priserne igen, skriver Ulrik Leuchtmann, der er valuta- og råvarestrateg i Commerzbank, ifølge Reuters.

Euro koster mandag 1,1286 dollar, mens en dollar står i 113,46 yen. Fredag ved 17-tiden kostede en euro 1,1317 dollar, mens en dollar kostede 113,18 yen.

.\\˙ MarketWire