Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo-opkøb får juritisk efterspil: Dicerna sagsøgt af aktionærer

7/12 09:38

Novo Nordisks køb af det amerikanske biotekselskab Dicerna for 3,3 mia. dollar får nu et juridisk efterspil, idet aktionærer i det opkøbte selskab har anlagt en sag mod Dicerna og selskabets bestyrelse i New York med beskyldninger om brud på børsregler.

Det skriver lawstreetmedia.com.

Opkøbet blev annonceret 18. november, og den 24. november kom Dicernas bestyrelse med en anbefaling til selskabets aktionærer om at gå med til fusionen, men her vurderer sagsøgerne - Laurie Volpe og Matthew Hopkins - at Dicerna er kommet med "ufuldstændige og vildledende" oplysninger.

Sagsøgerne hævder, at anbefalingserklæringen specifikt udelader information vedrørende Dicernas finansielle forventninger, finansielle analyser, potentielle interessekonflikter og fastholdelse af ansættelser efter fusionen.

Det fremføres, at de "væsentlige" oplysninger, der er udeladt, skal videregives til selskabets aktionærer inden udløbet af købstilbuddet, for at aktionærerne kan træffe en informeret vurdering af fusionen.

Der nævnes i klagen tre separate overtrædelser af den såkaldte "Exchange Act", og som et resultat af overtrædelserne ønskes et påbud, der forhindrer Dicerna i at tage skridt til at fremme fusionen uden de væsentlige oplysninger, der er blevet udeladt, skadeserstatning, en erklæring om overtrædelser af "Exchange Act", sagsgebyrer, en retssag med nævninge og "enhver anden lettelse, som retten skønner passende".

.\\˙ MarketWire