Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted-topchef: Virksomheder bør måle succes på bæredygtighed

14/12 09:56

Ifølge Mads Nipper, der er administrerende direktør i Ørsted, har virksomhedernes succeskriterier gennem årene ændret sig fra blot at skabe vækst og arbejdspladser.

Der skal også gøres en forskel på andre parametre - inden for særligt bæredygtighed, lyder det fra Ørsted-direktøren.

Det skriver Berlingske.

- Jeg har ikke nogen respekt for dem, der ikke tager de nødvendige skridt, siger Mads Nipper til Berlingske.

Til avisen uddyber Mads Nipper, at en succesfuld virksomhed er en virksomhed, der skaber værdi for både sine aktionærer og sine andre væsentlige interessenter, eksempelvis medarbejdere, kunder, det omkringliggende samfund og ideelt set verden.

Mens det i flere år har været et udgangspunkt for virksomheder at skabe vækst og arbejdspladser har, flere virksomheder måttet erkende, at de også bør tage flere parametre i brug, når de vil måle succes.

Virksomheder skal drives uden at skade samfundet eller planeten, og her er målsætningerne at blive endnu bedre på blandt andet klima og ligestilling. Det skriver avisen.

- Jeg vil hævde, at næsten alle virksomheder enten kan skabe nye markeder eller en ny forretning ved at se anderledes på bæredygtighed, siger Mads Nipper til Berlingske.

Udviklingen ses både i Ørsted og Mærsk, hvor Ørsted i 2017 frasolgte olie- og gasproduktion for i stedet at satse på grønne energikilder. Mærsk vil ligeledes forsøge at eliminere udledning af drivhusgasser, men forsøger også skabe et marked for grøn logistik.

(Berlingske Business, 14/12 2021, forside + side 4-6)

.\\˙ MarketWire