Biogens Alzheimers-middel afvises i Europa
17/12 12:18
Alzheimermidlet Aduhelm, som medicinalselskabet Biogen står bag, er fredag blevet afvist de europæiske sundhedsmyndigheder.
Anbefalingen til EU-Kommissionen er, at midlet ikke godkendes. Biogen har dog 15 dage til eventuelt at bede om en ny gennemgang af ansøgningen, skriver Bloomberg News.
Tilbage i juni blev midlet godkendt til brug i USA.
Godkendelsen, der beskrives som kontroversiel, udløste kritik af det amerikanske lægemiddelagentur FDA og fik flere medlemmer af en ekstern ekspertgruppe til at trække sig i protest.
Desuden har amerikanske sygekasser vægret sig ved at give tilskud til midlet, der koster 56.000 dollar for et års behandling.
Aktien i Biogen falder fredag 4,5 pct. til 225 dollar i formarkedet.
.\\˙ MarketWire