Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Shipping/Drewry: Hold fast i container-aktier

27/12 15:38

Høje containerrater og rekordoverskud har givet containerrederriernes aktiekurser vind i sejlene, hvilket investorerne fortsat kan vente af branchen, der går en lovende fremtid i møde.

Det vurderer analysehuset Drewry ifølge Shippingwatch.

For investorerne er det derfor for tidligt at høste gevinsten fra containershipping ved at sælge ud af containeraktierne og se sig om efter andre græsgange ifølge Drewry

Analysehuset begrunder optimismen for containerrederierne med truslen fra omikron-varianten, der kan forlænge de kaotiske forhold på containermarkedet, og en aktuel trend, hvor rederiernes kunder i højere grad end tidligere indgår lange kontrakter til forhøjede priser.

- Dette vil sikre høje profitter i den globale containershipping-sektor, der vil fortsætte med at generere meget nydelige gevinster for aktieinvestorer både gennem stigende aktiekurser og generøse afkast, konkluderer Drewry i sin rapport ifølge Shippingwatch.

Det globale containermarked var ellers begyndt at vise svage tegn på bedring i efteråret. Hvis bedringen i stedet bliver afløst af nye nedlukninger, restriktioner og smittespredning, kan containerrederierne se frem til fortsat høje rater, som kan forstærke tendensen hos deres kunder til at indgå flerårige kontrakter på bekostning af spotmarkedet, skriver Shippingwatch. Det kan sikre højere indtjening længere frem.

I analysen, hæver Drewry sine forventninger til indtjeningen i containershipping fra 150 til 190 mia. dollar i 2021 med en overskudsmargin på 43 pct.

(Link til originalartikel: https://shippingwatch.dk/Rederier/Container/article13591950.ece)

.\\˙ MarketWire