Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Positiv fokus på bankaktier

18/1 08:03

Tirsdag byder på kursmål en masse, og navnlig de danske bankaktier får positiv fokus fra analytikerne med løftede kursmål over hele linjen.

Ser man på udviklingen på de udenlandske markeder, tegner der sig et lettere negativt billede. Futures for de amerikanske markeder peger nedad, og det teknologitunge Nasdaq-indeks indikeres ned med 1 pct., efter at de amerikanske renter er steget stort siden handlerne gik på forlænget weekend fredag.

Det toneangivende tyske DAX-indeks peger ligeledes på en rød start, da det falder 0,3 pct.

Der var mandag nogenlunde ro på danske eliteindeks, C25, der lukkede med et plus på 0,3 pct. til 1819,65. Dermed kom eliteindekset en anelse igen, efter den korrektion som det officielt trådte ind i fredag, da det faldt med 2,3 pct. og dermed øgede det samlede tab siden den seneste top i december til 10,2 pct.

LØFT TIL BANKERNE

Der er mere end rigeligt med kursmål at holde styr på tirsdag morgen, hvor især bankerne får positive skudsmål med på vejen.

Nordea har løftet sit kursmål for Danske Bank til 105 kr. fra 95 kr., mens fastholder anbefalingen "sælg".

Også DNB hæver sit kursmål for Danske Bank, så det nu lyder på 145 kr. mod tidligere 133 kr. Her er anbefalingen fortsat "køb".

Aktien i Danske Bank faldt mandag 1,2 pct. til 128,40 kr.

SEB har også set nærmere på de danske banker, og det er blevet til en løftet anbefaling til Sydbank, mens Ringkjøbing Landbobank får hævet sit kursmål.

Sydbank løftes til "køb" fra "hold", mens kursmålet hæves til 264 kr. fra 235 kr. Ringkjøbing Landbobank får løftet sit kursmål til 582 kr. fra 532 kr. med den gentagede anbefaling "sælg".

Sydbank steg mandag 0,9 pct. til 235,40 kr., og Ringkjøbing Landbobank faldt 0,3 pct. til 947 kr.

Der er mere banknyt, da Djursland Bank mandag aften opjusterede bankens forventninger til 2021 og samtidig gav et bud på 2022.

Djursland Bank ser nu et resultat før skat på ca. 143 mio. kr. for 2021 mod tidligere et interval på 110-130 mio. kr. Resultatet beskrives som det højeste i bankens historie.

Aktien faldt mandag 1,1 pct. til 358 kr.

CHR. HANSEN I KRIDTHUSET

Det er dog ikke kun bankerne, der har fået nyt fra analytikerne.

Ingrediensproducenten Chr. Hansen, der i sidste uge overraskede positivt med sit regnskab for første kvartal, får løftet anbefalingen til "neutral" fra "undervægt" hos JPMorgan, der samtidig hæver kursmålet til 535 kr. 515 kr.

Det er blot det seneste i rækken af anbefalings- og kursmålsløft til aktien.

Chr. Hansen steg mandag 1,8 pct. til 535,60 kr.

Derudover får Rockwool sænket sit kursmål hos Berenberg til 2800 kr. fra 3000 kr., mens anbefalingen "hold" gentages.

Blandt sidepapirerne er STG blevet sænket til "hold" fra "køb" af Nordea, der ikke har kursmål ved anbefalingen "hold". Seneste kursmål var 165 kr.

Aktien hos STG steg 1 pct. til 143,60 kr. mandag.

FLOTTE TAL FRA VESTAS-KONKURRENT

Der er også nyt til Vestas, efter at den tyske konkurrent Nordex har fremvist en stor vækst i ordreindgangen i 2021 og i særdeleshed fjerde kvartal, hvor Vestas omvendt var presset.

Nordex har øget sin ordreindgang for hele året til 7,95 gigawatt (GW) mod 6,0 GW i 2020. I fjerde kvartal kom der ordrer for 3,3 GW mod 2,3 i samme kvartal sidste år.

Vestas-aktien steg mandag 0,8 pct.

.\\˙ MarketWire