Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas/Sydbank: Prisforhøjelser kan rykke på markedsandele

18/1 09:10

Flere af Vestas' nærmeste rivaler ser ud til at vinde markedsandele i øjeblikket, i en periode, hvor den danske vindmølleproducent forsøger at få forhandlet bedre priser igennem hos kunderne.

- Målt alene på udviklingen i fjerde kvartal synes konklusionen klar. Vestas gennemfører prisforhøjelser, og konkurrenter udnytter det til at vinde markedsandele, skriver aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank i en kommentar.

Mens Vestas har kæmpet med at få ordrer i bøgerne, ser ordreindgangen ud til at have været mere "business as usual" hos både Siemens Gamesa og Nordex i sidste kvartal af 2021.

Nordex kunne tirsdag morgen fortælle, at det har fået ordrer på 3,3 gigawatt i fjerde kvartal, hvor Vestas til sammenligning har annonceret ordrer med en kapacitet på 2011 megawatt.

I tallet fra Vestas mangler dog endnu summen af de såkaldte uannoncerede ordrer, som først offentliggøres i forbindelse med årsregnskabet den 10. februar.

Sydbank-analysechefen vurderer dog, at Nordex kommer til at overgå Vestas på ordreindgang i fjerde kvartal, hvilket han betegner som "meget bemærkelsesværdigt", set i lyset af at Nordex’ ordreindgang normalt er ca. 1/3 af Vestas’.

Han påpeger dog også, at et enkelt kvartal er for kort en periode til at måle udviklingen i, og at Nordex godt kan have haft et rigtigt godt ordrekvartal, uden at det er nogen, som er snuppet fra Vestas. De manglende/udskudte Vestas-ordrer kan nemlig godt kan komme i bøgerne i de kommende kvartaler.

- Noget tyder dog på, at dynamik og priskonkurrence i det mindste kortvarigt er under forandring blandt vindmølleproducenterne. Selv om tabsgivende Nordex og Siemens Gamesa hævder at prioritere rentabilitet over volumen tyder meget på, at de lader Vestas trække læsset med at gennemføre prisforhøjelser og udnytter det til at vinde markedsandele, skriver Jacob Pedersen.

Det betegner han som paradoksalt, når både Nordex og Siemens Gamesa, som begge har kørt med underskud i 2021, reelt har mere brug for et rentabilitetsløft end Vestas.

- Det er altså mere end tvivlsomt, om konkurrenterne kan tjene penge på ordrer, som Vestas afviser. Derfor forventer vi også, at en eventuel eufori over vundne markedsandele bliver erstattet af et rentabilitet-realitets-tjek, der inden for ret kort tid betyder, at konkurrenterne er nødt til at følger Vestas’ prisstigninger til gavn for rentabilitet i hele sektoren, vurderer Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire