Drilling vinder lang kontrakt i Nordsøen
19/1 07:24
Maersk Drilling har sikret arbejde i et tre kvart år til jack-up-riggen Maersk Reacher i den danske del af Nordsøen.
Kontrakten ventes at få effekt i juli 2022, hvor Maersk Reacher de efterfølgende 21 måneder skal udføre en opgave for TotalEnergies E&P Danmark.
Det fremgår af en børsmeddelelse fra Drilling. Kontrakten inkluderer desuden mulighed for en forlængelse på yderligere 27 måneder.
- Vi er glade for at bygge videre på vores mangeårige samarbejde med TotalEnergies ved at tilføje denne langsigtede kontrakt, som betyder, at to af vores rigge skal arbejde for TotalEnergies i de danske farvande i år.
Maersk Reacher udfører i øjeblikket opgaver for norske Aker, men er blevet ledig, efter at Drilling og Aker tidligere på ugen enedes om, at bytte borerig fra slutningen af februar, hvor Maersk Reacher vil blive byttet ud med lavemissions-riggen Maersk Integrator. Sideløbende kontrakten med Aker desuden forlænget med otte måneder til januar 2023.
Værdien af Maersk Reachers nye kontrakt med TotalEnergies fremgår ikke af børsmeddelelsen.
.\\˙ MarketWire