Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas og konkurrenterne kæmper med hård modvind

24/1 07:50

De store vindmølleproducenter kæmper med stigende omkostninger og flaskehalse, der lægger et stort pres på indtjeningen

Det skriver Børsen.

Udfordringerne har nærmest stået i kø for de store vindmølleproducenter det seneste år, hvor de har kæmpet med flaskehalse i de globale forsyningskæder, mens priserne på transport samt vigtige råvarer som stål og epoxy er braget op.

Det har ramt indtjeningen hos Vestas og rivalerne, og torsdag fik det konkurrenten Siemens Gamesa til at nedjustere.

- En masse ting ramler sammen på samme tid, og det er rigtigt svært at styre igennem alle udfordringerne på én gang. Det er en vanskelig situation for industrien som helhed, og det ser vi også med Siemens Gamesas nedjustering, siger Janne Vincent Kjær, der er aktieanalytiker hos Jyske Bank, der fortæller, at det er svært at forudsige, hvornår markedet bliver normaliseret.

En lignende vurdering kommer fra fra Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.

- De står i det, jeg stadig godt tør at betegne som den perfekte storm. I en periode nu har de haft utroligt vanskeligt ved at planlægge deres produktion. De planer, der har ligget, er blevet ramt af, at komponenterne ikke er kommet frem til tiden, og at alting har været dyrere, siger han.

- Ude, hvor de skal sætte vindmøllerne op, har de også været belastet af, at restriktioner i forskellige lande måske har gjort det mere besværligt, fortsætter han.

Siemens Gamesa har skruet forventningerne ned for regnskabsåret 2021/22 og forudser nu en overskudsgrad (ebit-margin) før særlige poster i intervallet minus 4 til plus 1 pct. mod tidligere plus 1-4 pct.

De negative nyheder har sendt Siemens Gamesas aktie 11 pct. ned fredag, og det smittede også af på Vestas, der dykkede 9,4 pct. til 176,15 kr. efter en fremgang på 6,1 pct. torsdag.

Link til originalartikel for abonnenter: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/vestas-og-konkurrenterne-kaemper-med-haard-modvind

.\\˙ MarketWire