Mattel genvinder rettigheder til Disney-legetøj - aktien stiger stort
26/1 13:59
![](https://picture.ritzau.dk/ritzau/robpic/20220126135658653_1000.jpg)
Den amerikanske legetøjsproducent Mattel bliver sendt op med 8 pct. forud for markedets åbning i USA.
Det sker, efter at Wall Street Journal onsdag skriver, at selskabet har genvundet rettighederne til at producere legetøj baseret på Disneys prinsesser og filmserien Frozen.
Mattel, der er den næststørste legetøjsproducent i USA, tabte i 2016 rettighederne til konkurrenten Hasbro.
Ifølge Wall Street Journal vil Mattel begynde salget af Disney-legetøj i 2023.
Mens Mattel indikeres stort op i formarkedet, falder Hasbro omvendt 2,7 pct.
.\\˙ MarketWire