Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriserne falder grundet rente-frygt hos investorer

27/1 07:10

Oliepriserne falder torsdag, da den amerikanske dollar er blevet styrket efter tegn på, at den amerikanske centralbank, Fed, vil stramme pengepolitikken i verdens største olieforbrugende land.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 89,39 dollar mod 90,12 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 86,78 dollar mod 87,50 dollar onsdag eftermiddag.

- Det kan være en stærk amerikansk dollar, der spiller ind, efter at Federal Open Markets Committee har signaleret, at renten vil stige, siger analytiker i Commonwealth Bank Vivek Dhar.

Råoliepriserne steg onsdag i denne uge, og Brent steg til 90 dollar per tønde for første gang i syv år, grundet spændingerne mellem Ukraine og Rusland, verdens næststørste olieproducent, som har skabt frygt for afbrydelser i energiforsyningen til Europa.

Vivek Dhar påpeger også disse bekymringer og opregner, at selvom Omikron-varianten ikke påvirker olieefterspørgslen så meget som oprindeligt frygtet, så materialiserer Opecs bestræbelser på at øge udbuddet sig ikke som støtte for oliepriserne.

Opec nåede ikke sit planlagte mål for en stigning i udbuddet i december og fremhæver dermed kapacitetsbegrænsninger, der begrænser udbuddet, efterhånden som den globale efterspørgsel genoprettes efter pandemien.

Torsdag morgen koster en troy ounce guld 1814,98 dollar mod 1833,67 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire