Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Caterpillar sendes ned i formarkedet efter stigende omkostninger

28/1 13:24

Caterpillar, der blandt andet producerer mineudstyr og bulldozere, ser aktien dale en anelse, efter et nyt regnskab afslører stigende omkostninger. Aktien falder 1 pct. i formarkedet.

Både omsætning og indtjening var opadgående og i den højere ende af forventningerne, men flaskehalse og stigende priser æder af fremgangen ved at sende omkostningerne op.

Den justerede indtjening per aktie endte på 2,69 dollar i fjerde kvartal 2021 over for 2,12 dollar i samme kvartal året før. Det skal ses i forhold til analytikernes forventning om 2,27 dollar per aktie, viser estimater indsamlet af Bloomberg.

Omsætningen var på 13,8 mia. dollar i kvartalet, hvilket var en fremgang på 23 pct. i forhold til året før.

Den justerede driftsindtjening var på 2,56 mia. dollar mod et estimat på 1,56 mia. dollar.

Omvendt er driftsomkostningerne steget til 12,2 mia. dollar fra 9,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2020.

Caterpillar oplyste i samme ombæring, at højere priser i 2022 ventes at kunne blive afbøde de stigende omkostninger.

- Midt i de vedvarende begrænsninger i forsyningskæden bliver vores medarbejdere ved med at levere på vores strategi for at sikre langvarig profitabel vækst og forsøge at møde kundernes efterspørgsel, siger topchef Jim Umpleby i en meddelelse ifølge Bloomberg.

Analytikere hæfter sig ifølge Bloomberg særligt ved fremgang i mine-ordrer efter flere år med et lavt investeringsniveau.

.\\˙ MarketWire