Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

AT&T sænker udbytte efter udskillelse og fusion af Warnermedia

1/2 13:07

Det amerikanske telekommunikationsselskab AT&T vil udskille Warnermedia, der skal fusioneres med Discovery.

Aktionærer i AT&T vil i den forbindelse modtage 0,24 aktier i det fusionerede selskab per aktie i teleselskabet. Til gengæld reducerer AT&T som følge af fusionen udbytteprocenten.

Det oplyser AT&T ifølge Bloomberg News.

Som led i udskillelsen vil udbyttet til AT&T's aktionærer blive sænket til 40 pct. af pengestrømmene fra tidligere udmeldte 40-43 pct., svarende til et samlet udbytte på 8 mia. dollar mod tidligere estimeret op til 9 mia. dollar.

I 2021 var den samlede udlodning på 2,08 dollar per aktie, svarende til 15 mia. dollar.

Fusionen mellem Warnermedia og Discovery skal gøre selskabet konkurrencedygtigt over for rivaler som Netflix og Disney+. AT&T ejer allerede streamingplatformen HBO Max.

Nedskæringen i udbyttet synes upopulært hos aktionærerne, der i formarkedet sender AT&T-aktien ned med 3,9 pct. til 24,51 dollar.

.\\˙ MarketWire