Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Exxon Mobil leverer mere end ventet

1/2 13:42

Exxon Mobil har leveret sin højeste indtjening i tæt ved otte år, idet aggressive omkostningsbesparelser har hjulpet den amerikanske oliegigant med fuldt ud at kapitalisere på de høje oliepriser.

Aktien indikeres 1,0 pct. højere i det amerikanske formarked.

Det samlede salg og øvrige indtægter er landet på 84,97 mia. dollar, hvilket er betydeligt over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 74,67 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er i fjerde kvartal landet på 2,05 dollar, hvor analytikerne kun havde ventet 1,93 dollar.

Exxon Mobils daglige olieproduktion på 3,82 mio. tønder er også over analytikerprognosen på 3,74 mio. tønder. Gasproduktionen og raffinaderiproduktionen er også bedre end ventet.

Energigiganten indsnævrer sin prognose for anlægsinvesteringerne i 2022 til 21-24 mia. dollar fra tidligere ventet 20-25 mia. dollar.


.\\˙ MarketWire