Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant/CEO: Vi er igen på vej frem i Communications og implantater

8/2 10:36

Demant har rundet bunden for udviklingen inden for de mindre forretningsområder for headsets og cochlear-implantater i denne omgang.

Begge områder bød på negativ vækst i andet halvår af 2021, hvor headset-selskabet Epos var ramt af et svært sammenligningsgrundlag, begrænset eksponering mod et kraftigt voksende amerikanske marked og en generelt fortsat udbredelse af brandet, mens implantat-forretningen var kraftigt hæmmet af en frivillig tilbagetrækning af produkter, der indeholdt fejl.

Men nu kigges der atter fremad fra hovedkvarteret i Smørum, lyder det fra Søren Nielsen, der er administrerende direktør for Demant.

- Både for Communications (Epos, red.) og implantater har vi nu passeret vores "turning point". For Communications skal væksten trækkes af god markedsføring, nye og spændende produkter og et marked, der bare generelt udvikler sig godt, og for implantater kender vi nu årsagen til den fejl, vi havde, siger direktøren til MarketWire efter tirsdagens årsregnskab for 2021.

- Vi ved, hvordan vi skal rette den, men det er en lang rejse med at verificere og validere produkterne. Vi er dog godt i gang med arbejdet og kan efter planen sælge igen fra tredje kvartal, fortsætter han.

Demant venter for Communications en samlet organisk vækst på cirka 12 pct. i 2022.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) i divisionen ventes at blive "beskedent negativt."

.\\˙ MarketWire