Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britisk Coloplast-konkurrent stiger efter regnskab og ny topchef

22/2 10:11

Smith & Nephew stiger tirsdag 2,1 pct. til 1204,10 pence på børsen i London, efter at medicoselskabet, der konkurrerer med blandt andet Coloplast inden for sårpleje, har skiftet ud på chefposten og aflagt årsregnskab.

Medicoselskabet har udnævnt Deepak Nath til erstatte administrerende direktør Roland Diggelmann, som fratræder efter to år på jobbet - en periode, hvor aktien har tabt en fjerdedel af værdien.

Nath kommer fra Siemens Healthineers, hvor han stod i spidsen for den 6 mia. dollar store diagnostikforretning.

Salget blev i 2021 på 5,21 mia. dollar, hvilket er på linje med analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 5,22 mia. dollar.

Sårplejedivisionen Advanced Wound Management landede i fjerde kvartal et salg på 378 mio. dollar, hvilket er et lidt under analytikernes forventning på 384,4 mio. dollar.

Driftsindtjeningen blev sidste år på 593 mio. dollar, hvor analytikerne ventede 529,5 mio. dollar.

For 2022 venter Smith & Nephew en vækst i det underliggende salg på 4-5 pct. Her lød analytikerkonsensus på 5,36 pct.

Prognosen forudsætter en fortsat påvirkning fra covid-19 med omikron-modvind i første kvartal og med sandsynlig mangel på hospitalspersonale gennem hele 2022. Forsyningskædeproblemerne ventes også at fortsætte.

Væksten ventes at blive stærkere i andet halvår end i første halvår af 2022.

.\\˙ MarketWire