Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Block bragede op efter regnskabstal - NY

25/2 06:35

Regnskabet for fjerde kvartal fra det amerikanske softwareselskab Block Inc., det tidligere Square, var bedre end ventet i markedet.

Alligevel faldt aktien indledningsvist med 2,7 pct. i eftermarkedet i USA torsdag, men sidenhen kom investorerne på andre tanker og sendte aktien op med 18,3 pct.

Block, der er i færd med at transformere sig til en rendyrket fintech-virksomhed, oplevede i sit fjerde kvartal en stigning i omsætningen på 28 pct. til 4,08 mia. dollar mod ventet 4,01 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Her var indtægterne fra transaktioner på 1,31 mia. dollar, hvilket var helt som ventet, mens abonnementer og services steg 72 pct. til 772 mio. dollar mod ventet 691 mio. dollar.

De samlede betalingsvolumener hos Block gik op med 45 pct. til 46,33 mia. dollar, mens 46,13 mia. dollar var ventet.

Det justerede driftsresultatet, EBITDA, landede i 184 mio. dollar. Her var ventet 142 mio. dollar. Det justerede overskud per aktie blev desuden på 27 cent, sammenlignet med 32 cent et år tidligere og mod et konsensusestimat på 24 cent ifølge Bloomberg News.

Blocks aktie steg også 7,1 pct. i torsdagens ordinære handel.

.\\˙ MarketWire