Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted står i svært dilemma om russisk gaskontrakt

28/2 07:37

Ørsted ventes i fokus mandag, da energiselskabet er havnet i svært dilemma om en stor kontrakt med russiske Gazprom om køb af naturgas frem til 2030.

Søndag fortalte Ørsteds topchef, Mads Nipper, i et interview med Berlingske Tidende, at Ørsted risikerer, at blive smadret, hvis man trækker sig fra kontrakten med det russiske gasselskab, der har tætte bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Dilemmaet kan skabe opmærksomhed om Ørsted-aktien mandag, efter at selskabet torsdag og fredag var blandt aktiemarkedets store vindere, da Ruslands invasion af Ukraine ventes at føre til en voldsom satsning på grønne energiløsninger.

- Uanset hvad de gør, vil de blive mødt med kritik. Skal de gå ud af Rusland, tage en stor økonomisk sanktion og følge strømmen; uagtet at det næppe gør noget godt for gasforsyningen, som kan være svær at erstatte, eller skal de fortsætte med at opfylde deres forpligtelser frem til 2030?

- Uanset, vil det dilemma i det mindste blive vurderet på aktievægten i denne uge; måske allerede i dag, hvor der igen kan ventes overnormale aktieudsving. Ikke kun i Ørsted men for hele aktiemarkedet, skriver investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen mandag morgen.

Ørsteds topchef Mads Nipper har søndagens interview med Berlingske Tidende oplyst, at Ørsted ikke har noget juridisk grundlag for at slippe ud af kontrakten med Gazprom, krig eller ej.

- Der kan ske det, at vi havner i en retssal, hvor vi risikerer at blive pålagt at betale det fulde beløb for gassen i kontrakten, uanset om vi så nægter at modtage den. Hvilket over ti år ville blive et stort tocifret milliardbeløb, som kunne smadre Ørsted, siger Mads Nipper blandt andet til avisen.

Ørsted-aktien steg torsdag næsten 16 pct. og gik yderligere 1 pct. i vejret fredag til 778,20 kr.

Link til artikel i Berlingske Tidende: https://www.berlingske.dk/virksomheder/oersted-topchef-taler-ud-om-at-laegge-milliarder-hos-putins-gazprom

.\\˙ MarketWire